DSF

Vil du dykke?

Nyheder

I forbindelse med knivdebatten, har DSF haft en sagkyndig til at vurdere, hvordan vi skal forholde os som dykkere, når vi har kniv med på dyk. Det lader til, at det er ok at have kniv med, men kun direkte fra hjem til dykkersted og tilbage. Svinggerninger som besøg i pølsevogn er ikke ok.

 

Teknisk Udvalg har fået udarbejdet denne vejledning på baggrund af en række henvendelser over det sidste halve år. Reglerne på området har været svære at forstå for mange, men med dette dokument håber vi, at skabe lidt klarhed over reglerne.

Vejledningen er udarbejdet af: Jurist Thomas Meldgaard
Som følge af bandekonflikten og diverse knivstikkerier, der blev stærkt omtalt i pressen, blev mini-mumsstraffen for at bære en ulovlig kniv sat til 7 dages fængsel som en del af den stramning af gæl-dende lovgivning på området, som regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fik vedtaget pr. 01.07.2008. Denne skærpelse er af stor relevans for alle sportsdykkere, eftersom vi alle bærer kniv i forbindelse med udøvelse af vores sport.

Jf. § 4 i våbenloven er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk på offentligt tilgængelige ste-der, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

Det interessante i forhold til denne paragraf er netop at fastslå, hvad et anerkendelsesværdigt formål er set i forhold til dykning og dykkerknive.

Justitsministeren har tidligere udtalt sig om emnet, og ifølge denne er "et anerkendelsesværdigt for-mål" dækkende over situationer, hvor man skal anvende kniv i forbindelse med erhverv, jagt, lystfi-skeri, sportsudøvelse, herunder sportsdykning, eller andre friluftsaktiviteter, eller hvor kniven i øvrigt skal anvendes til et konkret, aktuelt praktisk gøremål. Det er også tilladt at passere et offentligt til-gængeligt sted med en kniv, hvis man er på vej til eller fra det sted, hvor kniven skal bruges, eller hvis man f.eks. har købt en kniv i en butik og skal transportere den hjem. Således vil kniv kunne bæres som led i anden lovlig fritidsaktivitet. Dette gælder f.eks. for spejdere og andre, der dyrker frilufts-virksomhed og i den forbindelse anvender kniv. Det er derimod ikke et anerkendelsesværdigt formål i våbenlovens forstand at have en kniv i lommen eller tasken til brug for eventuelle praktiske gøremål, som måtte opstå hen ad vejen.

Det er derfor ikke tilladt at foretage svinkeærinder til og fra dykkerstedet, hvis dykkerkniven med-bringes. Ifølge politiet er fx et kiosk - eller McDonalds besøg før eller efter dykning med dykkerkam-meraterne ikke at betegne som er anerkendelsesværdigt formål set i forhold til våbenloven, og man vil derfor kunne blive idømt en straf, hvis politiet finder ens dykkerkniv i forbindelse med diverse svinkeærinder til og fra dykkerstedet. Så dykker, for at undgå problemer: Kør lige fra og til dykkerste-det!

Det skal i denne sammenhæng dog bemærkes, at rigsadvokaten primo oktober 2009 har besluttet at stille en række sager om ulovlige knive i bero, for at Højesteret kan fastslå, hvordan lovens krav om minimum 7 dages fængsel skal forstås. Man har gjort dette med baggrund i en del sager, der har været fremme i pressen, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved rimeligheden i straffen set i for-hold til, at lovovertræder har glemt, at han kørte rundt med hobby eller fiskeknive i bilen.

4. december 2009

Sølvsponsor

Værd at vide...

Uddannelse!

Bronzesponsor